Viborg Zoneterapi
Show MenuHide Menu

Børn og fordøjelses problemer

Min dejlige søn blev født under helt almindelige omstændigheder og de første 3-4 uger var der intet at mærke på ham og jeg tænkte at han nok var sluppet for kolik.
Efter ca. 4 uger begynder han at beklage sig meget efter måltiderne, han ”krummer” sig sammen om maven og er helt utrøstelig. Det nåede faktisk til et punkt, hvor jeg ammede med meget blandede følelser, for selvfølgelig skulle han jo have mad, men jeg vidste også at han ville få utrolig ondt lige efter han havde spist. Jeg troede ikke at det var kolik, da jeg troede at kolikbørn er utrøstelige hele tiden og det var han jo ikke. Jeg talte med forskellige og mange har jo gode råd til hvad man kan gøre, men intet hjalp.

Jeg talte med Ulla en dag, efter at have fået fortalt, at zoneterapi måske kunne hjælpe på problemet og Ulla mente bestemt at det ville kunne hjælpe på problemet.
Allerede dagen efter at have talt med hende fik vi en tid. Min søn var nu meget lidt imponeret over Ulla’s behandling og hun fortalte at han var meget spændt omkring tarmene, hvilket giver meget god mening med de ”mave kneb” som jeg havde kaldt det. To dage efter fik vi en behandling mere og min søn var lige så ulykkelig som gangen før, men der har helt sikkert været noget der har gjort ondt i maven på ham. Tredje gang var en uge efter og nu begyndte han at nyde oplevelsen lidt mere og Ulla begyndte at kunne mærke at det løsnede op i tarmene.

Min søn endte med at få i alt 6 behandlinger, fordelt over 3-4 uger, hvoraf de sidste to var for at være sikker på at vi havde fået det hele væk. Jeg må indrømme at jeg efter de første 2 gange, hvor han havde været dybt ulykkelig, overvejede om det mon også virkede det her. Men alt min tvivl er nu væk, jeg har fået en helt anden søn. Han er nu glad og smilende det meste af tiden, selvfølgelig giver han stadig lyd fra sig ind imellem, men slet ikke som før. Og nu kan det trøstes væk.

En stor tak til Ulla, for den forskel hun har gjort for min søn og jeg